Google Analytics kan give dig værdifuld viden, hvis du dykker dybere end den dynamiske duo, besøgende og sidevisninger.
Jeg vil her præsentere mine yndlingsrapporter i Google Analytics i lektioner.
Lektion 1: Afvisningsprocenten
Afvisningsprocenten antallet af besøgende, der kun ser én side og smutter igen uden at klikke på noget.
Hvis din afvisningsprocent er høj, har adgangsiden ikke været relevant for dine brugere. De kom, de så og de gik igen. En tommelfingerregel siger, at man gør det rigtig fint, hvis afvisningsprocenten ligger på 30 % eller derunder. Afvisningsprocenten hænger også sammen med mængden og typen af indhold på din side. Vi ligger lunt her på bloggen, når vi er flittige, men bliver straffet som alle andre hvis vi ikke får lavet nyt indhold i en længere periode. Vores rekord er 26,67 %.
Sådan bliver du venner med afvisningsprocenten:
- Øg mængden af indhold
- Sørg for at der er indgange til mere indhold. Brugerne er lettere at lokke med mere indhold end en statisk menu. Det kan være links til andre artikler inde i teksten eller en liste med flere artikler
- Tjek dine søgeord: har du lovet mere end du kan holde? Fx elsker Google overskrifter, jeg klikkede engang på overskriften: Giraf løbet væk. Stor var min skuffelse, da det gik op for mig, at det bare var en kattekilling med et søgt navn
Bruger du afvisningsprocenten?


3 Responses to Google Analytics #1: 3 gode råd om afvisningsprocent
Jacob Kildebogaard July 23, 2010
Hej Kamilla
Dejligt med flere der blogger om Google Analytics og mulighederne
Afvisningsprocenten er uden tvivl den vigtigste metric når det gælder om at analysere.
Jeg har aldrig hørt om 35% som tommelfingerregel, som regel nævnes 30%. Men jeg ser rigtig mange sites der ligger omkring de 40-50%, så det handler også i stor grad om at se på udviklingen på sitet – en bouncerate på 40% kan virke super ringe, men hvis den måneden før var 50%, så er det jo ikke så ringe endda ;o)
Hilsen Jacob
Blogger på http://www.webanalytiker.dk/blog
Forfatter til Analyticsbogen http://www.analyticsbogen.dk
Kamilla Harritsø July 23, 2010
Hej Jacob
Tak for din respons. Du har fuldstændig ret, det er 30 % – en slåfejl, som jeg retter pronto
Kamilla