Fremtidens bankkunder skal vindes på netbanken

Som jeg skrev om Danske Banks app, så kunne den godt blive årsagen til et bankskifte. Jeg er nemlig ikke nogen loyal bankkunde og mit valg af bank har hidtil været baseret på at nogen har anbefalet en genial bankrådgiver. Problemet med den slags er, at de som regel rykker opad i hierarkiet og jeg har sjældent været begejstret for efterfølgeren.

Nu har jeg i et par år haft fantastiske Hanne, som ved at mit største talent for økonomi er, at jeg ved jeg er blottet for det og derfor tager mine forholdsregler. Det er bestemt ikke, fordi jeg er ligeglad, jeg synes bare at mit liv er for kort til at sidde og overvåge min netbank minut for minut og føre alle mine udgifter ind i anale regneark. Jeg skifter prompte til den bank, der har baseret værktøjer som jeg kan indstille, så de passer til min krøllede økonomiske sans og giver mig følelsen af at være superkompetent til det med privatøkonomi. Og jeg må bare erkende, at der er min nuværende bank overhovedet ikke kommet ind i kampen. De sidder ikke engang på udskiftningsbænken. Hele deres digitale værktøjskasse er baseret på, at jeg tænker og agerer ligesom en bankmand.

Drop de filosofiske tv-reklamer i sort/hvid og lad en demo af netbanken spille med musklerne

Programmer som Luksusfælden viser, at det ikke kun er kontanthjælpsmodtagere med sms-lån der er håbløse til det her. Så det kan undre, at bankerne ikke har mere fokus på at vinde kunderne på de digitale platforme. Bortset altså fra Danske Bank, og ærlig talt hvem havde set det komme, at landets største bank med det mest konservative logo ville slå de andre med flere længder. Hvis jeg havde været Jyske Bank, havde jeg brugt krudtet på at udvikle apps og forbedre UX på netbanken og gøre den superintelligent (jeg har været kunde der engang) i stedet for at indrette mine filialer som børnehaver.

Lea og jeg har lige tilmeldt os en betaversion på spiir.dk, som påstår at de kan hjælpe os til en bedre, sjovere og sundere privatøkonomi. Funktionaliteten ser umiddelbart lovende ud, men jeg er ærlig talt lidt loren ved at skulle bruge tredjepart til den slags og ville foretrække, at det var en naturlig del af min banks tilbud til mig.

Stay tuned her på kanalen, for vi bringer her vores bud på, hvad der skal til for at vinde vores hjerter og pengesager.

(Sparegrisen er herfra)

Kommentarer:

latest Tweet: Googles optimerer sin søgning med The Knowledge Graph. Tag den, Bing. http://t.co/p16gbmr1
2 Responses to Fremtidens bankkunder skal vindes på netbanken
  1. [...] Læs også: Fremtidens bankkunder skal vindes på netbanken #1 [...]... cahoots.dk/2011/01/fremtidens-bankkunder-skal-vindes-pa-netbanken-2

Leave a Reply

Your email address will not be published. Please enter your name, email and a comment.

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>