Facebook er tydeligvis en meget stor del af kommunikationsstrategien i partierne i denne valgkamp. Vi har fulgt med fra sidelinjen, når de forskellige politikere muntrer sig løs inde på Facebook. Hvem har påtaget sig mediet og hvem færdes hjemmevant rundt blandt opdateringerne?
Skismaet mellem at være offentlig og privat person er tydeligvis en svær balancegang, det bliver bekræftet fra tid til anden i medierne. For eksempel måtte Lars Løkkes spindoktor Søs Serup lukke sin profil efter en del uheldige opdateringer, herunder den berømte “Er jeg den eneste, der er helt og aldeles ligeglad med den askesky???”. Sten Gade var medlem af en gruppe, der sidestillede DF med nazister og måtte rulle ud med en undskyldning for det.
Vi har kigget på, hvordan de håndterer opdateringer på et medie, der er socialt og baseret på at være meget privat og personligt og fundet en masse gode eksempler.
Alle udtalelser der måtte antyde, at vi er af den ene eller den anden politiske overbevisning er fuldstændig utilsigtet. Hvis vi absolut skal give en holdning til kende, så stemmer vi ligesom Carl.
Første indlæg: Er det mig, der snakker? Et kig på politikernes Facebook-profiler
Andet indlæg: Profil eller page?
Tredje indlæg: Sådan ville vi føre valgkamp på Facebook
Fjerde indlæg: Valgaftnen – Storify og liveblog
Femte indlæg: Facebook er slet ikke et forsamlingshus – det er et sneglehus
Skærmdumpet er taget herfra.
