UX

5 udfordringer til brugervenligheden fra den virkelige verden

Jeg har en hobby med at gå og tage billeder ude i virkeligheden, når jeg støder på noget, der enten er, eller ikke er meget brugervenligt.

Mange af de tricks og løsninger vi bruger på nettet, kan også snildt anvendes i virkeligheden. Og det er jo det interessante ved brugervenlighed – det er almen menneskeligt.

1. Hvor skal jeg stille mit bæger?

Her har vi en vaskeægte klassiker. I biografen – lastet til bristepunktet med godter og self et meget meget stort bæger med drikkelse. Men hvilken side af sædet skal det egentlig stå? Hvilken af holderne hører til mit sæde? Man aner det ikke.

Løsning: Farv holder og sæder samme farve skiftevis derhenad – fx pink og blå. Farve er fabelagtigt når det gælder om at få det menneskelige øje til at koble ting sammen. Hvis man ikke orker så stor en proces, så kunne man vel i det mindste skrive sædenummeret på den rette kopholder.

2. Giv mig lys!

Svenskerne døjer med at gøre livet let for deres fodgængere. Her ser vi en af de der herlige apparater, der skal skaffe mig sikkert over gaden. Men hvad fanden foregår der på den boks?

Nederst ser vi noget, der virkelig meget ligner en knap – den maste jeg gentagne gange på første gang. Nothing. Cyklen er der nok bare for at forvirre. Så er der en hånd, der peger på en cirkel, der så viser sig at være knappen.

Jeg forestiller mig, at de har testet den først – fundet ud af at ingen trykkede på den runde knap øverst – tilføjet et billede af en hånd og tænkt: sådan! Btw den knaplignende ting for neden begynder ikke engang at lyse, når boksen er aktiveret.

Løsning: Lav en knap, der ligner en knap. Fjern alt det andet, som ikke hjælper til med at løse opgaven: “få idioten til at trykke på knappen.” Hvis de havde fjernet ALT undtaget den runde knap, så havde jeg jo trykket på den – der ville ikke have været andre muligheder. Men som det er nu, har de sat røgslør op. Keep it simple!

3. Brand! Panik! Hmmm…hang on…

Ved brand skal det jo som bekendt gå stærkt! Og der er god chance for, at man kommer til at gå en kende i panik, derfor er det ENDNU mere vigtigt, at beskeder og opgaver, der gælder ved den slags situationer, er klare som glas. Faktisk helst umulige at fejle på. Det her er ikke sådan et eksempel.

Hvad er det egentlig de vil med den knap der? Hvorfor ER der overhovedet en luk-dør knap, hvis den ikke må bruges? Jeg er også i tvivl om, om det kun er ved brand, man ikke må lukke den, eller det gælder hele tiden.

Løsning: Fjern det skilt og flyt den knap væk fra der, hvor folk let kan nå den (den hænger i samme højde som stikkontakter.) Fjern derefter eventuelt også det ellers brugervenlige ord “dørlukning” på knappen. Her handler det jo netop om ikke at friste folk i uføre. :P

4. Hvad er klokken?

DSB er ikke kendt for at være hverken brugervenlige eller venlige i det hele taget. Enhver, der har optrædt på slap line med hidsige håndbevægelser foran dørene, der skiller de forskellige kupéer, ved hvad jeg mener.

Her er endnu et eksempel. Det her ur er faktisk gået i stykker. Det viser den forkerte tid, det må sådan et spagt lille kryds vel kunne signalere?! Ikke rigtig. Der gik flere dage, inden jeg opdagede, hvad det var der var fat med de ure.

Løsning: SLUK LORTET!

5. Hvor skal vi mon hen?

Jeg var blevet inviteret til at brugervenlighedsteste et spil på CBS, og vi må sige, at det kom lidt skidt fra start.

Da jeg nåede frem til adressen blev jeg mødt af det her skilt. Hvad betyder den der pil?! Skal jeg udenom bygningen og ind i en gård, eller skal jeg bare danse rundt om nedløbsrøret?

Løsning: Kvæl den pil – tegn eventuelt meget hellere et “du er her”-kort, hvis det endelig skal være. Men hvis dine symboler ikke hjælper folk, så undlad dem hellere all together. Vi begynder bare at læse alt muligt ind i dem. Mennesket VIL så gerne forstå.

Den gode knap

Til sidst må jeg lige dele den gode knap med jer. Den er fundet og brugt med STOR fornøjelse i en elevator i Kristiansstad (op og ned gik det flere gange bare for at nyde knapperne).

De her knapper er fra en tid, hvor en knap var – en knap! uden skyggen af tvivl. Hvorfor er de gode?

De ligner knapper – man kan SE, at man kan påvirke dem med sine små fede pølsefingre – man DRAGES nærmest til dem. De er store og lette at aflæse, og der er kun den info på den, du skal bruge – it does what it says. Tak!

 

 

NemID part I: Tilmelding til e-Boks

NemID har haft en hård medfart siden fødslen. Alt det forholder vi os slet ikke til i vores nye føljeton om NemID. Heller ikke at man skal rende rundt med et analogt nøglekort i en digital tidsalder eller at man har lagt alle IT sikkerhedsæg i én kurv (Videnskabsministeriet har lovet, at NemID er bombesikkert). Vi kommer bare med eksempler på kommunikation, brugervenlighed og brugeroplevelse. Præsenteret i små mundrette blogbidder.

”Der er opstået en fejl”

Min arbejdsplads sender mine lønsedler til e-Boks og tusind tak for det, så har jeg styr på dem. Og til det kan jeg jo nu bruge NemID – min gamle pinkode virker heller ikke mere, så jeg vælger adgang med NemID og får dette billede (opgave: tæl hvor mange gange, der står NemID)

Jeg indtaster mit CPR-nr og min adgangskode og sidder spændt klar med nøglekortet. Det får jeg nu ikke brug for, der er nemlig opstået en fejl. Eller dvs. det kan man diskutere, i virkeligheden mangler jeg bare at tilmelde min e-Boks til NemID. Prins Valentin havde ellers lovet mig i videoen, at det fremover ville være supernemt at være borger i Danmark med fantastiske NemID. Bevares, jeg klikker bare på linket så skulle jeg hurtigt være på banen igen. Easy peasy.

Nu opstår den egentlig fejl efter min mening, jeg kan ikke tilmelde noget som helst til NemId derinde. Jeg er røget direkte tilbage til Start.

Frustreret og efterhånden pisseirriteret hopper jeg lidt frem og tilbage i menuen, ingen steder er der adgang til at koble skidesmarte NemID sammen med min e-Boks. Til gengæld er der en ubeskrivelig mængde sniksnak, der mest af alt er gentagelser om, at det hersens NemID en super ide.

Det bliver ikke denne aften, jeg får tjekket min lønseddel. I stedet sender jeg et nødråb til min bankrådgiver, som dagen efter venligt svarer at jeg skam skal bruge netbanken til at komme i kontakt med mine lønsedler. Nååååååårh, hvorfor stod der så ikke bare det på ”fejlmeddelelsen”?

Skip intro – hvorfor flash sites er so last season

Brugen af flash i dette indlæg henviser til rendyrkede sites i flash og ikke de del elementer på en side, hvor det rent faktisk giver mening indtil HTML5 ruller ud over rampen for alvor fx muligheden for at zoome ind på et billede. Så har vi det afklaret.

1) Vi bliver ikke yngre

Jeg har simpelthen ikke tålmodighed til at sidde og vente på, at introen er færdig og leder febrilsk efter det mere eller mindre skjulte ’Skip intro’ link, hvis det da er der. Hvorfor skal jeg holdes in suspence, inden jeg må komme ind til selve indholdet? Og hvad værre er, der er ofte lyd på. Og man skal ikke have fniset til ret mange pornofilm i puberteten for at synes, at valget af musik minder utrolig meget om lydsiden på dem.

Diesel hældte kogende vand på en kop instant utålmodighed.

2) Tegn mig et freakin kort

Når man så endelig bliver lukket ind i den hemmelige hule, er den stadig… hemmelig. Menuen er ofte gemt væk i kryptiske billeder, hvor man skal holde musen henover for at se, hvad der gemmer sig bag låge nr. 1. Og hvis man formaster sig til at klikke på et link, så begynder det langsommelige show forfra, fordi nu har lige dette link sine 15 minutes of fame. Og fandme om ikke menuen kan finde på at skifte udseende.

Find menuen hos Triumph og bemærk lige musikken…

3) The Usual Suspects

Det er ofte tøjmærker, der hopper i flash med begge Manolo først. Hvorfor? Udover at en eller anden skaldet reklamemand med oversize briller og gule bukser kan tjene penge på et levere et nyt site, når der kommer en ny kollektion. Det bringer mig i øvrigt frem til gruppe nr. 2 med en sær forkærlighed for at spilde sine kunders tid. Arme den, der egentlig bare skulle finde telefonnummeret på sit bureau.

4) Generation Next er ligeglad

Kig på Google, Facebook, Twitter og YouTube. Hvis overflødigt lir var vejen frem, så havde de ikke haft en chance. De vinder ikke nogen designpriser foreløbig, alt er strippet ned til absolut det basale og der er ikke engang en forside i traditionel forstand – indholdet kommer med det samme.

5) Google elsker tekst

Laaangsomt er de kvikkeste webbureauer begyndt at dele flashsiden op, så menupunkterne har selvstændige url’er. Fields er endda begyndt at kombinere med tekstlinks i menuen i stedet for ren flash. En god beslutning, når man tænker på at de fleste søgninger på et stormagasins site er åbningstiderne. Så er det lidt smart, hvis Google kan finde frem til informationen. Ikke? Så altså flash skal pakkes fint ind for at fungerer godt i søgemaskiner.

6) Smarte telefoner

Smartphones hader bare flash og de er ligesom kommet for at blive. Selv med en fabelagtig 3G eller 4G forbindelse, så er flash bare ikke convenient fra en mobil. Sådan er det bare og så taler vi ikke mere om det.

7) Sociale medier har gjort os sociale

Vi vil så gerne dele ting og så er det bare så smart, hvis man kan dele en helt bestemt side og ikke et helt site. Når man tænker på hvor social en ting, tøjshopping er for kvinder, så kan det undrer at ’Del på Facebook’ ikke er standardudstyr, men det er et helt indlæg for sig.

Næh, se Lea! En fed trenchcoat fra Malene Birger. Jeg sender dig lige… linket… nej vent, ikke alligevel. Som en ekstra bonus kan man ikke komme tilbage igen. (Hvis du sniger dig derind for kigge efter, så læg lige mærke til de utrolig mange ting, du skal tage stilling til og som mest har til formål at sende dig væk.)

Fremtidens bankkunder skal vindes på netbanken #2

Opfordring til alle banker! If you got it, flaunt it. Læg en demo af jeres netbank ud på jeres hjemmeside, så man kan prøvekøre den. Danske Bank og Jyske Bank skal have ros for at have demoer, men begejstringen skrues hurtigt ned, når man kommer ind på dem. De er baseret på saldi, værdipapirer (der er vi ikke nået til endnu og tvivlsomt at vi kommer det) og betalinger. Det er alt sammen nydeligt, men kræver stadig man gider lege bankrådgiver i sin fritid. Not gonna happen. Når man ser Danske Banks netbank, er det ikke til at fatte, at de har lavet en kickass mobil app.

Først og fremmest UX matters. Brugeroplevelsen bliver mere og mere afgørende for, hvor man lægger sine penge. Ingen er kunder mere bare fordi, de var det sidste år eller fordi deres forældre havde samme bank. Det skal være muligt selv at smække de redskaber ned i værktøjskassen, som gør at man har overblik over sin økonomi.

Læs også: Fremtidens bankkunder skal vindes på netbanken #1

Den intelligente netbank

Hvad har jeg brugt pengene på?
Et visuelt overblik over, hvor meget der er brugt på mad, tøj, forlystelser, transport osv. med forskellige visningsmuligheder. Nogle er til procenter, andre til lagkager og vi er til bjælker. Det skal selvfølgelig være muligt at gå ind på den enkelte gruppe og se udviklingen over tid.

Har jeg penge nok?
Hvis forbrugsbarometeret lyser grønt, er der penge nok til resten af måneden med den hastighed der hæves i.

Hvis den lyser gult, skal tempoet sættes ned.

Hvis den er rød er det helt sikkert, at der ikke engang er til de basale udgifter som mad – med en lille opfordring til (læs: knap der åbner et beskedsystem) at kontakte min rådgiver.

Hvordan bruger jeg mine penge?

Sorteringsmulighed på beløb. Mange bliver overraskede over, at deres penge fordufter på små bitte beløb hist og pist. En chai chino til 39,- på vej hjem i toget bliver alligevel til næsten 900,- på en måned. Et overblik over om jeg hæver mange bække små eller hæver store (velovervejede) beløb.

Hvad er min status?
Det burde allerede i dag være en selvfølge, at man kunne få en saldo tilsendt på e-mail eller SMS med et givent interval. Det er det ikke. Kamillas bank har en eller anden sær ordning, hvor man kan få besked, hvis der er hævet beløb på en bestemt størrelse eller saldoen er under et vist beløb.

Netbanken skal fortælle ud fra den algoritme som den danner måned efter måned, om økonomien er på ret kurs eller om det er tid til at holde lidt igen. Og selvfølgelig skal man også kunne se det inde i sin mobilapp.

Har jeg husket betalingen?
Hvis jeg har indbetalt et girokort eller overført et beløb, skal der måneden efter komme en lille dialogboks: Sidste måned betalte du det her girokort, er der kommet et nyt denne måned? Ja/nej. Hvis jeg svarer ja, bliver jeg tilbudt muligheden for at tilmelde betalingen til BS. Hvis nej, kan jeg vælge om jeg skal spørges igen efter en bestemt tid eller aldrig igen. Det kan være kontingent til ungernes sportsforening.

Vi er begge superdårlige til at huske girokort – og det er bare ikke alt man kan få til at køre automatisk, fx bogklubber.

Lige en sidste ting

Det er vores udokumenterede påstand, at de fleste besøgende på en banks hjemmeside kommer der for at logge ind på netbanken. Hvorfor er login sendt i skammekrogen helt oppe i hjørnet? Når vi kommer ind på en banks hjemmeside, vil vi se store flag og pigegarder marchere hen over skærmen, fordi vi er kommet tilbage. VELKOMMEN GUDESKØNNE DIG! Log du trygt ind, for din netbank har helt styr på din økonomi.

Skip endelig en mail af sted til os, hvis I kender en bank, hvor man får andet end regneark kylet i masken. Vi glæder os til det.

(Påfugl: Tina Phillips, www.freedigitalphotos.net)

Fremtidens bankkunder skal vindes på netbanken

Som jeg skrev om Danske Banks app, så kunne den godt blive årsagen til et bankskifte. Jeg er nemlig ikke nogen loyal bankkunde og mit valg af bank har hidtil været baseret på at nogen har anbefalet en genial bankrådgiver. Problemet med den slags er, at de som regel rykker opad i hierarkiet og jeg har sjældent været begejstret for efterfølgeren.

Nu har jeg i et par år haft fantastiske Hanne, som ved at mit største talent for økonomi er, at jeg ved jeg er blottet for det og derfor tager mine forholdsregler. Det er bestemt ikke, fordi jeg er ligeglad, jeg synes bare at mit liv er for kort til at sidde og overvåge min netbank minut for minut og føre alle mine udgifter ind i anale regneark. Jeg skifter prompte til den bank, der har baseret værktøjer som jeg kan indstille, så de passer til min krøllede økonomiske sans og giver mig følelsen af at være superkompetent til det med privatøkonomi. Og jeg må bare erkende, at der er min nuværende bank overhovedet ikke kommet ind i kampen. De sidder ikke engang på udskiftningsbænken. Hele deres digitale værktøjskasse er baseret på, at jeg tænker og agerer ligesom en bankmand.

Drop de filosofiske tv-reklamer i sort/hvid og lad en demo af netbanken spille med musklerne

Programmer som Luksusfælden viser, at det ikke kun er kontanthjælpsmodtagere med sms-lån der er håbløse til det her. Så det kan undre, at bankerne ikke har mere fokus på at vinde kunderne på de digitale platforme. Bortset altså fra Danske Bank, og ærlig talt hvem havde set det komme, at landets største bank med det mest konservative logo ville slå de andre med flere længder. Hvis jeg havde været Jyske Bank, havde jeg brugt krudtet på at udvikle apps og forbedre UX på netbanken og gøre den superintelligent (jeg har været kunde der engang) i stedet for at indrette mine filialer som børnehaver.

Lea og jeg har lige tilmeldt os en betaversion på spiir.dk, som påstår at de kan hjælpe os til en bedre, sjovere og sundere privatøkonomi. Funktionaliteten ser umiddelbart lovende ud, men jeg er ærlig talt lidt loren ved at skulle bruge tredjepart til den slags og ville foretrække, at det var en naturlig del af min banks tilbud til mig.

Stay tuned her på kanalen, for vi bringer her vores bud på, hvad der skal til for at vinde vores hjerter og pengesager.

(Sparegrisen er herfra)

Tjekliste til udvikling af apps

Jeg elsker apps eller i hvert fald konceptet apps. Små snedige programmer, som jeg tilgå når som helst og hvor som helst – det er convenient for at bruge en god dansk brugervenlighedsterm. Desværre er de fleste apps, der udspringer fra et website, som en ny kæreste man har lyst til at lave om på fra første dag. UX og usabilty stinker og det virker mest af alt som om grundtanken har været at strippe websitet for funktionalitet.

Her er min personlige tjekliste til den gode app:

1. Bevar funktionerne
Det irriterer mig grænseløst, hvis en app har færre funktioner end websitet, det er de færreste produkter, der ikke kan magte at få det med. Kunsten er at udvælge, hvad det er man tror brugeren som udgangspunkt tænder på – Danske Bank er et skoleeksempel på den gode udvælgelse, det vender jeg tilbage til.

Et eksempel på sær fravælgelse af funktionalitet er Facebooks app: hvorfor hulan kan jeg ikke synes om andres kommentarer på den, som jeg kan på webudgaven?

2. Udnyt smartphonens evner til navigation
Jeg har ikke mødt mange apps, der udnyttede smartphonens evner til navigation. Især er nyhedsmedier helt håbløse til det og de ligger ellers lige til højrebenet. Jeg drømmer om en app, hvor jeg ved at slide til højre får næste artikel og ved at slide til venstre får oversigten. Dobbeltklik aktiverer billedserie osv. Og så vi er enige om, at jeg skal kunne dele på Facebook, Twitter o.l. ikk’ oss’? Det er ikke kun den danske mediebranche, der fejler her. Youtube, som ellers er standardinventar, kan kun deles på mail. Tsk tsk

I et eller andet blogindlæg, som jeg ikke har kunnet hitte igen, så jeg en ny generation af navigation på smartphone. Du vælger om du er højre- eller venstrehåndet og så folder navigationen sig ud som om vifte fra skærmens side, så du kan navigere udelukkende med én tommeltot. Me likez og skal nok lege detektiv.

28.1.2011: Takket være Kevins kommentar har jeg fundet frem til linket – desværre har jeg læst et sted, at de har droppet den igen. Den gad jeg ellers godt teste.

3. Den må ikke gå ned

Jeg har en svaghed for boliger, så selvom jeg ikke skal flytte nogen som helst steder, elsker jeg boligsider. Stor var min glæde, da jeg opdagede, at Boligsiden.dk havde en app.Desværre går den ned HVER eneste gang, man søger på nyt område. Det dur heller ikke at en app loader så langsomt, at den går ned hvis du ikke står klistret op ad et trådløst netværk.

On a sidenote: Ejendomsmæglere, I er godt klar over, at det ikke bliver mere oplagt end apps for jer, ikke? Salgsopstillinger kan fint læses som pdf på en smartphone, og der er bonuspoint, hvis man har designet pdf’en til platformen. Og så har jeg slet ikke nævnt, hvad det betyder for sælger at kunne se statistik på sit hussalg fra den app…

4. Speed matters
Apps der loader langsomt, har tabt på forhånd. Sådan er det bare. Os med smartphones har den ikke kun pga signalværdien, men fordi vi er pisseutålmodige.

5. Ingen blindgyder, tak
Hvis man klikker på en Youtube-video fra Facebook app’en, kan man ikke komme tilbaws igen. Man skal lukke Youtube ned og starte Facebook forfra igen. Og det var bare et eksempel, listen er laaaang.

Danske apps som gør det godt

Det er ikke ren jammer, jeg har fundet danske apps, hvor jeg blev mere end almindeligt begejstret.

1. Danske Bank
Jeg overvejer seriøst at skifte til Danske Bank alene pga. deres app. Læs her hvorfor.


Bemærk hvordan navigationen IKKE ligner en kastreret webside (jeg forstår ikke helt, hvorfor mobilbanken ser oplåst ud, men den lader jeg passere i min begejstring).

Med mindre man er den anale revisortype, så har man ikke de relevante kontaktoplysninger med, hvis man skal have spærret sit Visakort. Det har man nu, hvis man er kunde hos Danske Bank, og man skal bare trykke på en enkelt knap, så klarer den resten.


Valutaomregneren er efterhånden gemt langt væk på de fleste banksites, det fatter jeg ikke, så jeg bruger altid den her.

Fremmed by, er der en hæveautomat? Det kan app’en fortælle dig. Den viser endda en rute derhen, hvorfra du står. Desværre ser den ikke ud til at virke i udlandet, hvilket godt kan undre når man tænker på, at Danske Bank er en del af et større netværk.

Danske Bank er ret langt med betaling af girokort via app’en, hvor man tager et billede og betaler. Det er fandme nemt. Måske bliver fremtiden, at der er stregkode eller quickmarks på alle girokort, så man blot scanner og trykker på ‘Betal’.

2. Rejseplanen

Efter en lidt bumlet start, hvor man blev sendt ud på nogle mildest talt besynderlige rejser på flere dage for at komme helt oplagte steder hen, så fungerer den aldeles fremragende nu.

Det betyder ikke så meget, at jeg kan vælge ’Fra’ min nuværende position, når jeg bare skal fra lille Årslev. Til gengæld har jeg tit brugt den, når jeg var i Kbh for at se om der kunne skydes genvej med enten S-tog eller Metro.


Når den har fundet mulighederne, er der et lille ur for afgangstidspunktet, der fortæller hvor realistisk det er at jeg når den afgang. Det er gennemtænkt.

3. Krak
Der er ikke de store falbalader over deres almindelige kontaktsøgning, som ikke leverer resultater værre eller bedre end deres website. Ved et tilfælde af kedsomhed faldt jeg over en lille fin funktion, som jeg egentlig synes, de burde gøre mere stads ud af, nemlig ’Guide’. Navigationshjulet er ganske vist irriterende og er tydeligvis ikke testet, i modsætning til Danske Banks navigationshjul, hvor man bare skal klikke, så skal man her give lykkehjulet en tur til den valgte kategori er markeret og så klikke på søgeluppen. Alt for meget arbejde, det ligner en konceptdarling, der burde have været aflivet. Men jeg lader det passere i den gode sags tjeneste, for tanken bag Guide er ok.

Her kan man vælge en kategori fx ’Restauranter’ og få en liste over steder i nærheden af, hvor man er.

Som en lille fin bonus, er der anmeldelser. Integration til sociale medier er der intet af og man kan ikke tilføje billeder, men det kan være det kommer.

Man kan også få resultatet på kort, det kan så undre, at Krak som både har kort og ruteplaner ikke tilbyder sidstnævnte, når man står inde på kortet.

Jeg endnu ikke mødt en smartphone ejer, hvor mobilen ikke er et væsentligt supplement til pc’en, når man er på farten. Eller overhovedet ikke er på farten, men sidder i sin sofa. Derfor er det værd at gøre sig umage med udviklingen af apps, gøre en dyd ud af usability og UX, og udtænke en navigationsstruktur der ikke er bundet op på internettet.

Gæt et design

Kig godt og grundigt på dette screendump af en asiatisk forside. Hvad tror du, at det er?

Jeg afslører det ikke endnu. Pointen med den lille quiz er at vise, at genkendelsens glæde også er kulturel på nettet. Dansk webdesign er Arne Jakobsen i pixels og det er sjældent, at Verner Pantons farverige univers finder vej til den virtuelle verden, når det kommer til corporate sites (det var forresten et hint).

Normalt bruger vi grafikken som løftestang til at afkode alt fra navigation til budskab, men hvad fortæller dette design os? Billedet til højre med de pastelfarvede elefanter ligner noget til børn. Knapperne og farverne kunne godt ligne noget fra en webshop, der sælger elektronik. Søgefunktionen understøtter, at det er en form for portal. Er du enig? Jeg afslører ikke noget endnu.

Identifikationen får os til at føle os trygge, når vi sidder der bag skærmen. Vi kender det fx fra Windows skrivebord, skraldespanden til slettede filer og den lille kuvert som symbol for e-mail. Når vi ikke kan finde noget hænge genkendelsens hat på, så bliver navigationen akavet og bumbet.

Vi betragter internettet som et sted uden grænser og forventer, at alle andre brugere i verden ligner os selv. At dansk design er universelt. For et par år siden var jeg til et foredrag med en antropolog, som Microsoft havde ansat. Hun blev sendt til Japan, fordi de simpelthen ikke kunne forstå, at deres nye darling Messenger ikke havde lagt japanerne ned i begejstring. Japanerne er høflige mennesker helt ud i det umenneskelige. Der er musik på toiletterne, så man ikke generer sine omgivelser med lyden af latrinære udfoldelser. MSN blev betragtet som uhøfligt, fordi den påtrængende gør modtageren opmærksom på, at nogen vil i kontakt. NU! Det er dårlig stil, til gengæld elsker japanerne at faxe til hinanden.

Pointen med dette indlæg er: kend dine brugere, undersøg deres behov og overvej om du opfylder deres eller dine behov. Sidder du som ansvarlig for et internationalt site, er det endnu vigtigere at have styr på de grafiske kulturforskelle. Farver alene vækker noget forskelligt i os. I DK er bankfarven blå (også et hint).

Løsningen: det er forsiden af Bank of Tokyos hjemmeside! Bemærk forresten, at deres engelsk sprogede udgave ser væsentlig anderledes ud.

1 2  Scroll to top