Kort fortalt er Google+ søgegigantens måde at lave sociale medier på, og det er bygget op omkring forskellige funktioner. Nogle giver supergod mening, mens andre nok lige skal have et par ture rundt om blokken, inden de ringer med den store klokke. Vi har kigget på det – også for selv at finde svar – og her er vores lille roadmap til Google+.
Google annoncerede i den forgange uge flere fede nye ting, men de havde måske også brug for at tale om noget andet end deres omgang med brugeres data.
1. Google TV
Nu kan Apple godt pakke sammen med deres lille hobby-projekt. Google er gået sammen med bl.a. Sony (Ja, det ender på din Playstation) om at lave Google tv, en speciel browser til dit tv, så du kan sidde i din sofa og surfe efter gode programmer. Altså ud over dem, du normalt har på dit tv. Og dermed kan vi vist godt formode, at rygterne om at Google køber Clicker er ret juicy. Det hele virker meget lovende, men inden man bliver alt for begejstret, så skal man lige huske på, at vi bor i Danmark, så selv om vi vil kunne søge os frem til de nyeste episoder af Lost fra en sofa på Fyn, så vil rettighedsaftaler sandsynligvis stadig gøre, at vi ikke kan afspille dem. Konceptet bag Google tv er faktisk lettest at forstå med deres lille introduktionsvideo:
2. Google Font
Cahoots.dk har fået ny font i brødteksten, den hedder Droid Serif og er en del af Googles nye font-pakke (komplet med tilhørende API). Endelig er det muligt at bruge andre fonte end Verdana, Georgia og de få andre gamle travere, som man kan være rimelig sikker på virker i alle browsere. Endnu er Google-samlingen ikke så stor, men det er sgu et dejligt initiativ, mens vi venter på HTML5.
3. Chrome webstore
Nu kan det være nok med at det skal være så svært at finde web-applikationer. Hvilket skakspil er det bedste? Hvad er mest brugt? Hvor mange kan li det her? Vi aner det ikke som det er lige nu, men må ligesom bare prøve os frem. Helt anderledes er det jo på vores telefoner, hvor app-stores har det hele i system. Det vil Google nu også have i browseren. De vil derfor lave en web-store i Chrome (Googles egen browser). Læs mere her og se en video med eksempler: https://chrome.google.com/webstore
4. Det løse
Der var naturligvis meget mere at snakke om på Google I/O, bl.a. en ny version af Android og at Google Wave nu er åbent for alle. If anybody cares. For det samlede overblik, klik her.
Always make new mistakes
Ugens gode blog-indlæg kom fra Tim O’Rilley. Han har gjort sig nogle tanker om beskyttelsen af brugerdata i den virtuelle virkelighed, og hvad man skal mene om Facebooks pricipper i det lys. Good read.
Android-billede taget af Mac Morrison under Creative Commons Licens.
Cahoots består af Lea Thomsen og Kamilla Harritsø. Vi skriver om usability / brugervenlighed, UX-design, brugeroplevelser og sociale medier. Det er også det, vi arbejder med i vores daglige virke i henholdsvis DJØF og Fynske Medier.