The New York Times^W har lanceret en ny måde at læse netavisen på. Den forsøger at imitere det overblik som altid har været printavisens styrke. Når du sidder med det blødkogte æg og kaffen  søndag  morgen er det let at skimme print-avisens sektioner igennem og få en klar fornemmelse af, hvad du har at vælge imellem i denne omgang. Avisen stopper, når du igen kan se dit køkkenbord. Det er denne fornemmelse The Times forsøger at imitere med deres online-artikel-scanner, der skal råde bod på, at når det gælder overblik, så er nettet en glat størrelse. Det er uden ende og man løber hurtig vild i, hvilke historier, der er fra i dag, hvilke der er ældre og hvad sulan er det nu for en underside, jeg har forvildet mig ind på her?

Så set fra den vinkel er artikel-skanneren jo en fremragende idé. Og den giver da helt sikkert også det lovede hurtige overblik – ovenikøbet med så fyldige teasere, at jeg ikke behøver klikke på nogle historier for at fange indholdet med mindre det interesserer mig så hjerteligt, at jeg gerne vil have detaljer.

Men spørgsmålet er, hvordan det skal financieres? Når nu alle kan skaffe sig et overblik på få minutter, så er du også færdig med at se på The Times’ hjemmeside ret snapt. Og enhver ved jo, at det er sidevisninger, der genererer annoncekornerne på nettet. Som det er nu, udnytter The Times ikke engang den plads, der er i selve deres nye online-scanner. Det er jo oplagt at have målrettede reklamer inde på hver sektions side, men der er bare ingenting.

Noget helt andet er, at man blander medierne. Lidt ligesom når man forsøger at lancere tv på nettet. Jeg har allerede et glimrende tv med en blød sofa foran – der vil jeg da langt hellere sidde at se tv end på  min kontorstol. Ligeså med printavisen. Den er det bløde bøjelige læsestof, jeg kan tage med rundt i huset – fra toilettet til sofaen og videre ud i hængekøjen. Og når så jeg falder i søvn derude, så kan jeg smide kultursektionen over knolden og lave min egen lille hule. Det er mildest talt svært med en bærbar PC.

De forskellige medier har alle sammen deres styrke. Nettes er NETOP at man “farer vild”. Man får rodet sig ud af en tangent og følger tankens flugt. Når jeg har kllikket mig igennem Times nye netavis, sidder jeg med en sær tom følelse. Det var på en eller anden måde slet ikke det jeg kom efter…